Gratis levering

Tarm-mycobiota: Svampesamfundet i tarmen

28 september 2021

Tarm-mycobiota under lup: Kolonisatorer eller på miljømæssig gennemrejse?
Tarm-mycobiota under lup: Kolonisatorer eller på miljømæssig gennemrejse?
Den menneskelige tarm er hjemstedet for et omfattende mikrobielt økosystem, der består af en lang række arter, herunder bakterier, archaea, vira, protister og svampe. Svampekomponenten er kendt som “mycobiomet”, og har betydning for din tarms sundhed.

 

Svampesamfund i tarmen

Svampe udgør en mindre komponent i tarmen og repræsenterer kun 0,1% af de samlede mikrober. Ja, så lidt! Så dette kan måske forklare hvorfor de stadig er dårligt forstået, til trods for deres betydning,

I de sidste par år, har videnskaben forsøgt på at definere det “sunde” mikrobiom hos mennesker, men kastet lidt lys over mykobiomets funktion.

Sammenlignet med bakterier, er det menneskelige tarmmycobiom meget lavt i mangfoldighed, med mindre end 20 arter identificeret.

Undersøgelser tyder på, at et individs mykobiom hverken ligner sig selv over tid eller ligner et andet menneske sit. Dette vil sige at både inter- og intraindividuel variation er høj, og er modsat end for bakteriesamfundet.

Til trods af dette, tyder undersøgelser på, at der kan eksistere en kerne-tarmmykobiota. Dette inkluderer en høje forekomst af ti identificerede slægter, som dybere karakteriserer svampemikrobiomet.

Listen over arter vil dog sandsynligvis udvikle sig, i takt med at analytiske teknikker forbedres og datamængden stiger.

 

Hvilke svampeslægter er de dominerede? 

Ifølge de fleste undersøgelser har gær fra slægterne Saccharomyces, Malassezia og Candida været de dominerende svampe, der findes i afføringsprøver.

Saccharomyces spp. er meget udbredt i føde- og drikkevareindustrien. Den findes normalt i fødevarer som vin, brød og øl. Malassezia spp. derimod, er en kendt beboer i huden.

Der er dog stadig mange spørgsmål om, hvorvidt Saccharomyces og Malassezia virkelig skal betragtes som sande beboere i tarmen. Men arter af slægten Candida betragtes bestemt som ægte tarmsymbiotiske svampe. 

 

Svampe-bakterielle interaktioner

Kommensale bakterier (de der lever i symbiose med værten og andre arter), er utroligt gavnlige for vores helbred af mange grunde. De påvirker den måde, vi absorberer næringsstoffer på, hjælper os med at bekæmpe kolonisering af patogene bakterier. Derudover er de med til at opretholde epitelbarriereintegritet og deltager også i vores immunrespons.

Men en stabil ligevægt mellem alle vores mikrober, virker til at være nøglen til at optimere sundheden og sikre, at alle disse funktioner udføres korrekt.

Det er dog en konkurrerende sammenhæng mellem bakterielle- og svampe-mikroorganismer i tarmen. Derfor er bakterie-svampe interaktioner afgørende for at forhindre overvækst af spesifikke mikrober og udvikling af sygdom.

 

Candida albicans: Den største svampeart i den menneskelige tarm

Candida albicans er en svampetype, der ofte findes i afføring fra raske mennesker, og forårsager generelt problemer.

Hvorfor er den altid framstilt i dårligt lys?

Visse tilstande, såsom et ubalance i mikrobiomet, et svækket immunsystem og en nedsat tarmbarriere, kan føre til C.albicans-infektioner.

Overvæksten af denne godartede organisme, kan vi opdage ved at teste og dermed forhindre fremtidige sundhedskomplikationer.

Svampen kan kolonisere flere dele af kroppen ud over tarmen. Spredte candida-infektioner forekommer typisk i skeden, munden og halsen hos personer med nedsat immunforsvar. Selvom de påvirker livskvaliteten negativt, forsvinder de med korrekt diagnose og behandling.

Mere sjældent kan det også sprede sig fra tarmen til blodbanen og invadere indre organer og fermkalde invasive, livstruende infektioner.

 

Svampe, tarmimmunitet og inflammatorisk tarmsygdom

Det er almindeligt accepteret, at svampesamfund ikke kun ændres i sygdom, men også spiller en rolle i intestinalhomeostase og påvirker systemisk immunitet.

Bakterie-svampeforeninger er afgørende for at opretholde denne balance og beskytte os mod at blive syge.

Interessant nok kan tarmens svampe påvirke immunrespons ved at reducere eller fremme lokale inflammatoriske reaktioner.

Tilsyneladende er C. Albicans en central modulator af menneskelige T-hjælper 17 (Th17) reaktioner i sundhed og under tarmbetændelse. Dysregulerede Th17 -responser bidrager til lokale inflammatoriske lidelser, såsom inflammatoriske tarmsygdomme.

 
Tarmene er et meget komplekst økosystem, hvor forstyrrelser i nogle af komponenterne i høj grad kan påvirke vores helbred.  

 

Centrale punkter:

  • Mycobiom-forskning er en ny komponent i tarm-mikrobiomet, men dette felt er stadig i sin vorden.
  • Der eksisterer muligvis et kerne-tarm-mykobiom, og det består sandsynligvis af ti slægter, der findes i de fleste menneskelige mavetarmkanaler.
  • Svampenes mangfoldighed i tarmen er lav sammenlignet med bakteriesamfundet og yderligere undersøgelser er påkrævet for at svare på, om der findes ægte svampe-tarmkolonisatorer, eller om svampe kun er på gennemrejse.
  • Tarmsvampe former metaboliske og immunreaktioner på forskellige måder.
  • En lovende fremtid: Forståelse af normale versus dysfunktionelle vært/svampeinteraktioner vil gavne vores evne til at forbedre sundhed og personlige behandlinger.

Forfatter:  Cecilia Clausen (Klinisk Diætist) 

 

 

 

 

Referencer:

Chin, V. K., Yong, V. C., Chong, P. P., Amin Nordin, S., Basir, R., & Abdullah, M. (2020). Mycobiome in the Gut: A Multiperspective Review. Mediators of inflammation, 2020, 9560684. https://doi.org/10.1155/2020/9560684

Forbes, J. D., Bernstein, C. N., Tremlett, H., Van Domselaar, G., & Knox, N. C. (2019). A Fungal World: Could the Gut Mycobiome Be Involved in Neurological Disease?. Frontiers in microbiology, 9, 3249. https://doi.org/10.3389/fmicb.2018.03249

Kumamoto, C. A., Gresnigt, M. S., & Hube, B. (2020). The gut, the bad, and the harmless: Candida albicans as a commensal and opportunistic pathogen in the intestine. Current opinion in microbiology, 56, 7–15. https://doi.org/10.1016/j.mib.2020.05.006

Martins, C., Brandão, T., Almeida, A., & Rocha, S. M. (2017). Metabolomics strategy for the mapping of volatile exometabolome from Saccharomyces spp. widely used in the food industry based on comprehensive two-dimensional gas chromatography. Journal of separation science, 40(10), 2228–2237. https://doi.org/10.1002/jssc.201601296

Perez JC, Fungi of the human gut microbiota: Roles andsignificance, International Journal of Medical Microbiology (2021),DOI: https://doi.org/10.1016/j.ijmm.2021.151490

Richard, M.L., Sokol, H. The gut mycobiota: insights into analysis, environmental interactions, and role in gastrointestinal diseases. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 16, 331–345 (2019). https://doi.org/10.1038/s41575-019-0121-2