Hvorfor skal vi bekymre os om ultraforarbejdede fødevarer?

Hvorfor skal vi bekymre os om ultraforarbejdede fødevarer?
Hvorfor skal vi bekymre os om ultraforarbejdede fødevarer?
Billigt, fristende, praktisk, og specielt konstrueret til at smage lækkert. Vi stopper ikke, før pakken er tom – det er svært at gøre det. Men er ultraforarbejdede fødevarer virkelig dårlige for din tarm og generelle sundhed?

 

Vi hører ofte, at junkfood, chips, sodavand og færdigretter er dårligt for os. Forskere har fundet en stærk sammenhæng mellem et forbrug af stærkt forarbejdede fødevarer og dårlige sundhedsmarkører.

Hvorfor er forarbejdningen af fødevare vigtig for vores helbred? Lad os dykke ned i det. 

 

Hvad er formålet med forarbejdning af fødevarer?

Fødevareforarbejdning er et meget generelt og sløret udtryk, der dækker alle forskellige måder at omdanne råvarer til spiselige fødevarer.

Nogle gange er forarbejdning afgørende for at gøre maden velsmagende, fordøjelig og sikker at spise. Madlavning er for eksempel den enkleste og mest velkendte behandlingsform, og er ikke skadeligt i sig selv. Faktisk, medmindre du dyrker din egen mad, er næsten alt, hvad vi spiser, blevet behandlet til en vis grad.

Vi har bagt, røget, konserveret, frosset, gæret og sødet vores mad i generationer. Alle disse procedurer er nødvendige for at modvirke at maden bliver ødelagt, for at forhindre fødevarebåren sygdom og forbedre fødevarernes næringsværdi. Det er der ikke noget galt med.

 

Hvad er ultraforarbejdet mad?

Ultraforarbejdede fødevarer er en anden historie.

Fødevareindustrien har skabt meget raffinerede fødevarer, som er designet til at både vare evigt og farligt vanedannende. Disse er ultraforarbejdet, og langt fra madlagning eller gæring. Ved hjælp af de billigste vegetabilske olier, mel og sukkerarter, blandes industrielle tilsætningsstoffer for at blive omdannet til noget spiseligt. Ellers ville de være modbydelige.

Ifølge NOVA Food Classification-systemet er ultraforarbejdede fødevarer (UPF’er): industrielle formuleringer, der helt eller for det meste er fremstillet af stoffer, der allerede er stærkt modificerede som hydrogenerede fedtstoffer, isoleret protein eller majssirup med høj fructose sammen med smagsforstærkere og flere tilsætningsstoffer til at gøre produkterne hyper-velsmagende.

Konserveringsmidler, antioxidanter, stabilisatorer, farver og parfumer bruges til at skabe ideer om eksotiske frugter eller nærende grøntsager, der aldrig var en del af den originale opskrift.

Nogle almindelige ultraforarbejdede produkter er kulsyreholdige læskedrikke, pakkede snacks, slik, masseproducerede emballerede brød og boller, småkager, sødede morgenmadsprodukter, energidrikke, pizza, pølser, burgere, forarbejdede kødprodukter, pulveriserede og emballerede instant supper, nudler og desserter.

Disse fødevarer er promoveret af de store brands, der investerer millioner i marketingkampagner, som gør det svært for os, almindelige forbrugere, at kende disse “spiselige” varers sande karakter.

 

Er ultraforarbejdede fødevarer usunde?

Problemet starter, når disse varer overtager din indkøbskurv og bliver grundlaget for din kost.

Et overdrevent forbrug af ultraforarbejdede fødevarer, præsser de rigtige og nærende fødevarer ud af vores måltider. Den største risiko er at disse varer er specielt designet til at være meget vanedannende. De gør det også meget svært for vores hjerner at sætte en grænse, og vi ender med at indtage masser af tomme kalorier uden egentlig næring.

Sandheden er: De er langt fra gode for os. Disse produkter har et lavt indhold af kostfibre, mikronæringsstoffer og fytokemikalier, hvilket er meget skadeligt for generelle sundhed og også din tarm.

 

Hvordan påvirker ultraforarbejdede fødevarer dit tarmmikrobiom?

Hvad du spiser, påvirker direkte sammensætningen og funktionen af de billioner mikrober, der udgør dit mikrobiom. Ændringer i din kost, sammensætning af makronærings og introduktion af nye fødevarer, påvirker din tarm og dermed dit helbred.

Undersøgelser viser at der er stærke sammenhænge mellem diæt og visse tarmbakterier. Ser man på mængde forarbejdede kontra uforarbejdede fødevarer, er en kost rig på minimalt forarbejdede plantebaserede fødevarer,  forbundet med gavnlige tarmmikrober. Forarbejdede animalske fødevarer som pølser, bacon og cremede desserter, er derimod forbundet med flere “dårlige” mikrober.

Det vigtigste er, at stærkt forarbejdede plantebaserede fødevarer, som juice og industrielle saucer, også er forbundet med “dårlige” mikrober. Dette fremhæver, hvor vigtig fødevareforarbejdning er for dine mikrober og dermed dit generelle helbred.

 

Hvordan finder man de ultraforarbejdede fødevarer?

Hvis du ser en meget lang ingrediensliste, med masser af kemisk klingende navne og ting du normalt ikke ville bruge i dit køkken, er det sandsynligvis en god indikation på, at det er ultraforarbejdet mad.

 

Find en sund balance

Travle skemaer, arbejde, kalendere fulde af aktiviteter, får os til at have brug for hurtige og nemme løsninger. Så ingen grund til panik! Adfærdsændringer tager tid, og det er helt i orden.

Start enkelt. Prøv at reducere dit daglige forbrug af ultraforarbejdede fødevarer, og vælg mere naturlige eller minimalt forarbejdede fødevarer, når du kan.

Og husk, at vores daglige vaner enten kan støtte eller true vores helbred. Det er ikke, hvad vi gør indimellem, men vores daglige valg, der virkelig tæller.

Hold dine tarmmikrober glade, godt fodrede og forbedrer dit helbred.


Forfatter: Cecilia Clausen (Klinisk Diætist)

Bliv klogere på dit mikrobiom

Med vores mikrobiom test kan du blive klogere på din sammensætning af bakterier og få viden om hvilke fødevare, som du med fordel kan spise.

Du modtager konkrete råd og vi er klar til at hjælpe dig undervejs, hvis du bliver i tvivl om noget.

Se vores test