Histaminintolerance

Histamin og histaminintolerance er et emne af stadig øgende interesse, specielt fordi det ofte bliver fejldiagnosticeret med IBS. Denne artikels formål er at belyse histaminintolerance, almindelige symptomer, diagnosticering samt terapeutiske metoder.  

Dette er del 1 af serien om Histamin. Læs del 2: Sammenhængen mellem histaminintolerance og tarmens mikrobiom, og del 3: Histamin og Irritable Bowl Syndrome(IBS) for at få en større forståelse af histamin og histaminintolerance.

Hvad er histamin?

Histamin er et signalmolekyle, og kommunikerer med celler rundt om i hele kroppen, inkluderet i hjernen, fordøjelsessystemet og immunsystemet. Histamin produceres og lagres naturligt i kroppen (primært af hvide blodlegemer: mastceller og basofiler), og er i tilæg en komponent i nogle typer fødevarer, såsom fermenterede produkter, alkohol og lagret ost. 

I de rigtige mængder har histamin gavnlige effekter i kroppen, som at fremme produktionen af mavesyre, regulere appetitten, påvirke kroppens homeostase-regulering (fx. temperatur), hormonfunktion, cellevækst og påvirkning af søvncyklussen. Ydermere frigives histamin som en immunrespons: Når kroppen føler sig truet (f.eks. af pollen, fødevarer eller støv), frigives histamin og virker gennem sine fire receptorer (placeret i hjerne, næse, bryst og tarm), og medfører at andre systemer i kroppen reagerer for at beskytte mod truslen.

Vedligeholdelse af sunde niveauer af histamin i kroppen sikres af to enzymer: diaminoxidase (DAO) and histamin N-methyltransferase (HNMT). Derimod, hvis der er ubalance mellem histaminniveauerne i kroppen og evnen til at nedbryde de mængder (ofte forårsaget af DAO-mangel), kan høje niveauer af histamin påvirke kroppens normale funktioner. For meget histamin resulterer i overaktive receptorer, som medfører allergi-lignende symptomer, kendt som histaminintolerance.

Histaminintolerance (HIT)

Symptomerne på histaminintolerance kan variere, men normalt opstår de efter indtag af fødevarer der indeholder histamin, i niveauer der normalt ikke fremkalder symptomer hos en rask person.

Almindelige symptomer forbundet med HIT omfatter:

• Mave/tarm-symptomer: kvalme, opkastning, forstoppelse, mavesmerter og oppustethed
• Hovedpine og migræne
• Næse-symptomer: tæt, løbende eller kløende næse, nyse
• Hudirritation: kløende hud, udslæt, rødmende hud
• Lavt blodtryk
• Menstruationssmerter

Hvordan får vi for meget histamin i kroppen?

Som nævnt, er høje niveauer af histamin i kroppen normalt forårsaget af en nedsat mængde eller nedsat funktion af DAO, hvilket resulterer i en ineffektiv nedbrydning af histamin. Genetiske faktorer, visse sygdomme (f.eks. IBS, IBD) og en hæmmende virkning af alkohol og nogle typer medicin kan forårsage DAO-mangel eller reducere dets funktion.

Niveauet af histamin i fødevarer kan variere selv i de samme produkter, og er derfor svært at måle. Her nævnes nogle fødevarer som normalt indeholder større mængder:

• Fermenterede fødevarer, inkluderet sauerkraut, kimchi og yoghurt
• Alkohol og fermenterede drikkevarer
• Forarbejdet kød, herunder pølse, salami, røget og speget kød
• Lagrede oster
• Citrusfrugter
• Spinat, avokado, aubergine
• Fisk og skaldyr
• Eddike

Diagnosticering

Histaminintolerance og dets symptomer kan variere meget mellem mennesker og også indeni samme person. Det er i dag besværligt at diagnose HIT klinisk, da standardiserede diagnostiske test stadig mangler.

I mangel af en valideret diagnostisk metode, anbefales en diagnostisk tilgang:

1. Afvis potentielle faktorer, der kan påvirke HIT eller symptomer: Fødevareallergi, medicin der påvirker DAO-aktiviteten, tarmsygdomme (f.eks. IBS, IBD), systemisk mastocytose (for mange mastceller)
2. Bekræft diagnosen af HIT: Ved en forekomst af to eller flere symptomer, som forbedres efter at følge en lav-histamin diæt, er HIT bekræftet.
3. Det anbefales at registrerer alle fødevarer og oplevede symptomer i 24 timer, for at fastslå enhver sammenhæng fødevare og symptom. Derefter anbefales en 4-8 ugers lav-histamindiæt.
4. Supplerende test er i nogle tilfælde relevante: bestemmelse af DAO aktivitet, histamin test (oral), histamin test (hudprik), test af genetiske faktorer, test af histaminmetabolitter (methylhistamin) i urin og fæces.

Histaminintolerance og fødevareallergi - hvad er forskellen?

Fødevareallergi, fødevareintolerance og histaminintolerance giver ofte lignende symptomer, og er derfor nemme at forveksle. Dog påvirker fødevareallergi immunsystemet, hvor små mængder mad udløser symptomer, hvorimod fødevareintolerance blot påvirker fordøjelsessystemet (fordøjelsesproblemer eller irritation) og forårsager mindre alvorlige symptomer.

Histaminintolerance derimod, er ikke kun en følsomhed overfor histaminindholdige fødevarer, men symptomer, der udvikler sig, når kroppen ikke er i stand til at nedbryde de mængder der er i kroppen.

Terapeutisk behandling af HIT

Blandt de terapeutiske tilganger til HIT, er the golden standard en lav-histamine diæt, hvor man udelader fødevarer med højt histaminindhold i en periode. Ved at fjerne høj-histaminindholdige fødevarer fra kosten, og derefter tilføje dem igen én ad gangen, kan man finde ud af hvilke fødevarer der giver symptomer.

Ud over diæt, er det vigtigt at undersøge eventuelle påvirkninger medicin kan have på histamin og DAOs virkning, og ændre ved behov.

I nogle tilfælde anbefales et DAO-tilskud som en yderligere behandling, for at understøtte nedbrydningen af ​​indtaget histamin.

Generelt er der endnu ikke klar enighed mellem eksperterne om bestemte kostråd for HIT. Der anbefales dog at undgå indtagelse af hårde og halvhårde oste, fed fisk, skaldyr, fermenterede kødprodukter, syltede grøntsager, fermenterede sojaprodukter, alkohol, kylling, æg, chokolade og svampe. Kød og fisk bør kun spises ferskt. Derudover bør grøntsager og frugter som spinat, tomater, citrusfrugter, jordbær, aubergine, avocado, papaya, bananer, kiwi, ananas og blommer undgås, fordi de kan stimulere frigivelsen af ​​histamin i kroppen.

Hovedbudskaber

• Histaminintolerance (HIT) er i øjeblikket et klinisk felt med stigende interesse, og forekommer på grund af indtagelse af histaminrige fødevarer, hovedsageligt forårsaget af en mangel på DAO-enzymet på tarmniveau og dermed utilstrækkelig nedbrydning.
• Den kliniske diagnose af HIT er stadig udfordrende, da der mangler standardiserede diagnostiske tester.
• Ny viden og videnskabelige forskning har bidrget til at afklare meget rundt HIT, men fremtidige studier er nødvendige for at optimere den individuelle behandlingen.

Forfatter:  Ingeborg Amble Holtmann