Mikrobiom diæt ~ 4.1 Skadelige fødevarer - Alkohol

Vi ved, at vores diæt er en af de stærkeste modulatorer af mikrobiotaens sammensætning og funktion. Denne påvirkning er så stærk, at ændringer i vores diæt kan påvirke, hvordan vores mikrober udvikler sig og tilpasser sig. Hvad er så sammenhængen mellem alkoholforbrug og tarmsundhed?

Dette er del 4.1 af artiklerne om Mikrobiom Diæt. Læs del 3 her: Mikrobiom diæt 3: Boost de gavnlige bakterier og del 4.2 her: Mikrobiom diæt 4.2: Skadelige fødevarer - Kunstige sødemidler. 

Koblingen mellem vores tarm og immunsystem

Vores tarm og vores immunsystem udveksler konstant information: Hvilke mikrober er farlige og hvilke skal tolereres?

En stærk kerne af gavnlige mikrober opretholder tarmbalancen og regulerer, hvordan vores krop reagerer på potentielle trusler. Når gavnlige bakterier fermenterer komplekse kulhydrater, producerer de hovedsageligt kortkædede fedtsyrer (SCFA) som er essentielle for modulering og mediering af immunsystemet.

SCFA understøtter også de celler i tarmen, der udgør de indre vægge i vores tarm. Disse celler og det slim, de producerer, udgør tarmbarrieren, dvs. den første forsvarslinje mod angribere. SCFA styrker denne barrierer og forhindrer uønskede åbninger. Dette er afgørende for at forhindre, at bakterier og toksiner "trænger" gennem tarmvæggen og ind i vores blodbane. Konsekvenserne ville være alvorlige: Endotoksæmi (tilstedeværelsen af ​​bakterielle toksiner i blodet), autoimmune sygdomme, sindslidelser (depression), diabetes, inflammatorisk tarmsygdom og multipel sklerose.

I tillæg har SCFA vigtige antiinflammatoriske virkninger på tarmens immunceller.

Og oveni i dette, så påvirker SCFA også organer langt væk fra tarmen, såsom hjernen, leveren, bugspytkirtlen og huden.

Alkohol og tarmsundhed

Vi ved at overforbrug af alkohol er skadeligt for menneskers sundhed. Det koster det europæiske sundhedssystem over 22 milliarder euro hvert år. Omkring 25 % af storforbrugerne, udvikler en slags leversygdom, såsom alkoholisk steatohepatitis eller cirrhose. Og disse negative effekter påvirker også vores tarmmikrobiom og immunsystemet.

Hvordan påvirker alkohol vores tarm?

Et stort alkoholforbrug ændrer den relative mængden af nogle mikrober, hvilket fører til større ændringer i mangfoldigheden. Det forårsager især en reduktion af bakterier med anti-inflammatoriske egenskaber, såsom Bacteroidetes og Firmicutes phyla, samtidig med at det øger antallet af mikrober, der trives i inflammatoriske miljøer.

Alkoholmisbrug forstyrrer også tarmbarrieren og skader tarmslimhinden. Dette gør det muligt for bakterielle eller skadelige komponenter i deres membran at lække ind i blodbanen og nå andre organer, der kan blive beskadiget.

Denne kombination kan i sidste ende føre til dysbiose og betændelse i tarmen. 

Tarm-lever akse

Selvom den såkaldte "tarm-lever akse" er et relativt nyt koncept, kan det forstås som en tovejsinteraktion mellem tarmen og leveren, som også involverer immunsystemet.

Portvenen er en direkte biologisk forbindelse, der leder næringsstoffer og tarmafledte produkter mod leveren, som producerer galdesyrer, proteiner, lipider og immunkomponenter.

Overdreven alkoholforbrug forstyrrer denne tarm-lever-kommunikation og sætter gang i en kæde af inflammatoriske interaktioner, der skader leveren.

Nogle praktiske råd

Når det kommer til alkohol og tarmsundhed...

1. Minimer dit forbrug: Det er en god idé at moderere indtaget, ved at begrænse til maksimalt 4 enheder alkohol om dagen eller 10 enheder om ugen
2. Vælg rødvin: Vi anbefaler indtagelse af rødvin i stedet for andre alkoholholdige drikkevarer, på grund af indholdet af polyphenol.
3. Undgå sukkerfyldte drikkevarer: Desværre er mange drinks, cocktails og sodavand fyldt med sukker eller kunstige sødestoffer. Og nogle tonics har også mere sukker end cola. Det er en god idé at tjekke ingredienserne, inden du indtager dem, for at undgå et sukkerchok.
4. Drik på den 'traditionelle' måde: I nogle kulturer indtages vin kun sammen med et hovedmåltid. Vin skal betragtes som en "godbid", der skal nydes ansvarligt og med måde.

Forfatter:  Cecilia Clausen (Klinisk Diætist)