Tarm-hjerneaksen: Er det virkelig en ting?

Tarm-hjerne-aksen er et trendy emne, der har fanget opmærksomheden hos forskere fra hele verden. Det er nu almindeligt accepteret, at det, der sker i vores tarm, påvirker vores humør og adfærd. En stor mængde videnskabelige beviser bekræfter at mikrobiomet har indflydelse på denne tarm-hjerne-akse når det gælder sundhed og sygdomme.

Men hvad ved vi helt præcist om det? Og hvorfor kalder nogle medicinske eksperter tarmen for vores "anden hjerne"?

Vi tænker ofte på vores hjerne som ansvarlig for vores krop. Men det er ikke en form for frygtelig leder, der styrer vores krop. Tværtimod! Hjernen og tarmen kan ses på mere som kolleger i stedet for.

Denne forestilling om, at hjernen og vores tarm taler med hinanden, er ikke ny. Faktisk var det almindeligt anerkendt i det antikke Grækenland. Filosoffer som Hippokrates, Platon og Aristoteles postulerede, at hjernen og resten af kroppen var dybt forbundet.

Tarm-hjerneaksen

Tarm-hjerne-aksen omhandler alle kommunikationsmidler i dialogen mellem din tarm og din hjerne.

Tarmen og hjernen interagerer med hinanden via immunsystemet, tryptofan-metabolismen, vagusnerven og det enteriske nervesystem, ligesom vi ville bruge vores telefoner eller sociale medier til at kommunikere. Og de værktøjer, de bruger til at interagere, er både fysiske og kemiske: nerveceller, mikrober og mikrobielle metabolitter(signalstoffer) er blandt andet involveret.

Så som vi sagde før, er dette ikke en envejskommunikation, der er styret af hjernen og giver ordrer til resten af kroppen. I dag ved vi, at kommunikationsstrømmen går i alle retninger, og at alle parter påvirker hinanden.

Så interessant nok skyldes begrebet "den anden hjerne" til dels den enorme mængde af nerveceller, der er placeret i vores tarm. Men det skyldes også dens evne til at handle uafhængigt af vores hjerne og træffe komplekse beslutninger, med en enorm indvirkning på vores generelle helbred.

Forbindelsen mellem tarmen og hjernen

Lad os se nærmere på de fysiske og kemiske forbindelser.

 
1. Vagusnerven

Vagusnerven er en stor nerve, der løber fra hjernen til tyktarmen og forbinder dem fysisk. Det er hovedkomponenten i det parasympatiske nervesystem, den del, der styrer kropsfunktioner, når vi hviler, og er involveret i modulering af inflammation, opretholdelse af tarmbalance og regulering af fødeindtag, mæthed og energibalance.

Selvom det er et relativt nyt forskningsområde, er der foreløbige beviser, der tyder på, at tarmbakterier kan have gavnlige effekter på humør og angst, dels ved at påvirke aktiviteten af vagusnerven.

Vagusnervens fibre er ikke i direkte kontakt med tarmen, men de kan mærke signaler gennem bakterielle metabolitter. For eksempel kan SCFA'er (kortkædede fedtsyrer), en af de gavnlige grupper produceret af tarmen, aktivere vagusnervernen. Denne informationen går til hjernen og genererer en specifik reaktion.

Stress er et andet godt eksempel på denne sammenhæng. Stress hæmmer vagusnerven ved at forårsage skadelige effekter på bakteriesammensætningen i tarmen. Dette kan føre til lidelser som IBS eller IBD, som er karakteriseret ved dysbiose og lav aktivitet af vagusnerven.

At lære sammensætningen af dine tarmbakterier at kende og fokusere på at booste de gavnlige, ville være vigtigt for at genoprette homeostase i mikrobiota-tarm-hjerne-aksen.

2. Neurotransmittere

Disse kemiske budbringere bærer signaler mellem nerveceller og målceller i hele kroppen. De arbejder hver dag for at regulere fordøjelsen og hjernens funktion, og påvirke en lang række funktioner såsom frygt, humør og nydelse.

Tarmmikrobiomet taler med nervesystemet og regulerer disse budbringere. Nogle typer bakterier kan faktisk producere neurotransmittere. Dette er for eksempel serotonin og gamma-aminosmørsyre (GABA), som begge er vigtige for vores følelsesmæssige velvære.

Studier viser, at serotonin er involveret i mange processer, herunder fordøjelse, respiration, adfærd og neurologisk funktion.

Selvom serotonin er velkendt som en neurotransmitter i hjernen, anslås det, at 90 procent af kroppens serotonin dannes i tarmen. Faktisk er ændrede niveauer af denne perifere serotonin, forbundet med forskellige sygdomme, såsom irritabel tyktarm, hjerte-kar-sygdomme og osteoporose.

Mens serotonin er involveret i gastrointestinal sekretion og peristaltik, bruges det også bredt i hele kroppen. Faktisk kan ændringer i serotoninniveauer også sende signaler til hjernen og påvirke produktionen af ​​andre neurotransmittere der. I hjernen er serotonin virkelig vigtigt for at kontrollere både vores humør og søvn.

3. Forbindelsen mellem tarm-hjerne og immunsystemet 

En anden afgørende komponent i tarm-hjerne-aksen er vores immunsystem. Dette netværk af biologiske processer beskytter os mod sygdomme og skadelige mikrober, og er faktisk moduleret, uddannet og trænet af tarmmikrobiomet. For eksempel, når tarmen udsættes for forskellige mikrober, sker det en videre diversificering af B- og T-celler. Det er de der primært er ansvarlige for immunitet, og arbejder sammen om at genkende fremmede stoffer i vores kroppe.

Under optimale forhold, beskytter denne immunsystem-mikrobiom-alliance os mod patogener. Men ved ubalancer i tarmens økosystem, kan den blive forstyrret.

Dette fænomen forklarer den dramatiske stigning i autoimmune og inflammatoriske lidelser, som et resultat af at dette symbiotiske forhold til mikrobiotaen bliver påvirket.

Og en anden afgørende faktor er, at en stor del af dit immunsystem faktisk findes i tarmen. Dette afspejler igen at der er en tovejskommunikationen mellem systemerne i vores krop: Ligesom dit immunsystem kan påvirke din tarmsundhed, kan dit tarmmikrobiom direkte påvirke dit immunsystem.

Konklusion

• Tovejskommunikationen mellem hjerne og tarm er et komplekst system kendt som "hjerne-tarm-aksen". Det omfatter immunsystemet, kemiske budbringere kaldet neurotransmittere og en fysisk forbindelse via vagusnerven.
• Tarmmikrobiomet spiller en væsentlig rolle i denne kommunikation, regulerer gastrointestinal balance, regulerer niveauet af hormoner og neurotransmittere og påvirker også vores humør og angst ved at påvirke aktiviteten af vagusnerven.
• Denne vitale forbindelse er endnu en grund til at udforske den unikke sammensætning af dit tarmmikrobiom og forbedre dit generelle helbred med start i din tarm.

Forfatter: Cecilia Clausen (Klinisk Diætist)